Ædelsten og smykkesten

Begreberne ædelsten og smykkesten bruges ofte lidt tilfældigt. Oprindeligt brugte man betegnelsen ædelsten om de syv sjældne materialer diamant, rubin, safir, smaragd, opal, alexandrit og perle, mens de lidt mindre kostbare som f.eks. akvamarin og topas blev kaldt halvædelsten - en betegnelse man nu er gået bort fra.

Smykkestenenes hårdhed

De mest eftertragtede smykkesten er helt eller delvist transparente (gennemskinnelige) og har en mineralsk krystalstruktur. Krystaller har en meget regelmæssig opbygning med en gitterstruktur, der giver de karakteristiske krystalflader. Ædelsten af krystal er opbygget i en af de syv forskellige krystalsystemer. De kan bestå af mange forskellige stoffer og grundstoffer, og er typisk meget hårde med diamant som den hårdeste.

Til at angive smykkestens hårdhed bruges Mohs' skala, der går fra 1-10 med 10 som det hårdeste. En diamant har en hårdhed på 10. Korundmaterialer som f.eks. rubin og safir ligger på 9, og de øvrige ligger lidt længere nede på skalaen. Almindeligt stål er til sammenligning 4-4,5 på skalaen.

Opake (uigennemsigtige) bjergarter som f.eks. hæmatit og lapis lazuli og organisk dannede materialer som f.eks. perle, rav og koral bruges imidlertid også som smykkesten. For at et materiale kan betegnes som en smykkesten, skal det opfylde krav til skønhed, sjældenhed og holdbarhed, men der findes ikke nogen klar definition.

Syntetiske ædelsten

Til smykkefremstilling bruges i dag i udstrakt grad syntetiske eller imiterede ædelsten som supplement til de naturligt udvundne materialer. De kunstigt skabte sten kan være smukke i deres egen ret, men de udmærker sig først og fremmest ved at være væsentlig billigere end de naturlige sten, hvilket gør det realistisk at anvende dem i større formater. Syntetiske ædelsten er fysisk, kemisk og optisk identiske med den ægte vare. Forskellen ligger i, at de er skabt i et laboratorium, hvor de ægte er dannet i naturen. Derfor vil de syntetiske også typisk være stort set uden urenheder og fejl i strukturen. Imiterede ædelsten som f.eks. kubisk zirkonia har derimod hverken fysisk, kemisk eller optisk samme egenskaber som de sten, de efterligner.

Sådan slibes smykkesten

Transparente smykkesten slibes typisk som facetsten, hvor fladerne møder hinanden i skarpe kanter. Hovedformen kan være rektangulær, oval, rund eller andet. Mest anvendt er den klassiske brilliantslibning, der giver stenen maksimalt spil og reflektion. Opake og halvopake sten cabochonslibes typisk. Cabochonslebne sten er runde eller ovale med en hvælvet overside og en flad underside. Smykkesten og ædelsten kan også slibes til kugler med og uden facetter, der kan anvendes til for eksempel øreringe, halskæder eller armbånd.

 

Forskellige ædel- og smykkesten 

Agat

Agat er en mikrokrystalinsk båndstribet ædelsten, der består af calcedonkvarts. Agat er translucent og findes i mange farver, herunder hvid, grøn, blå, rød, gul og stribet. Agat dannes i eksisterende hulrum i klipper, især i lavasten, som gradvis fyldes op med kisel. Agat findes og udvindes mange steder i verden - både i Europa, Asien, Afrika, Nord- og Sydamerika og Australien. Hårdheden ligger på 7.

Amazonit

Amazonit er en grøn variant af feldspatmineralet mikroklin, der består af kalium, aluminium og silicium (KAISi3O8). Amazonit er typisk grøn til blågrøn i farven og opak eller translucent med en lidt glasagtig overflade. Der er ret få forekomster af Amazonit, som udvindes i bl.a. Kina, Rusland, Sydafrika og Grønland. Stenen har en hårdhed på 6-6,5.

Ametyst

Ametyst er en del af kvartsfamilien. Stenen er transparent, og farven kan variere fra lys lavendel til mørk violet. Stenen var tidligere sjælden og dyr som smaragd og rubin, men efterhånden, som den er fundet flere steder i verden, er priserne kommet noget ned. Ametyst udvindes bl.a. i Sibirien, Sri Lanka, Brasilien og Uruguay. Stenen består af siliciumoxid (SiO2) og har en hårdhed på 7.

Citrin

Citrin er en kvartstype, der kan variere i farven fra gul til orangebrun. Den kan være mere eller mindre transparent. Farven skyldes et lille indhold af jern. Citrin udvindes især i Brasilien, består af siliciumdioxid (SiO2) og har en hårdhed på 7. Noget af den citrin, der handles på markedet er i virkeligheden ametyst, der er opvarmet for at skabe den gule farve.

Granat

Granat er fællesbetegnelsen for en gruppe nært beslægtede silikater med grundformlen X2+3Y3+2Si3O12 og en hårdhed på 6,5-8,5. Aller typer granat tilhører samme krystalsystem og har samme fysiske egenskaber, men de er forskellige rent kemisk. Ikke alle typer granat er transparente. Granat findes i forskellige farver bl.a gul, grøn, brun og sort, men mest kendt er de røde typer som almandin og den lidt dyrere rhodolit, der begge har en dyb rød farve med et violet skær. Granat findes flere steder i verden bl.a i USA, Rusland, Brasilien, Afrika og Australien.

Hæmatit

Hæmatit er et mineral med en krystalstruktur, der består af jernoxid (Fe2O3). Hæmatit, der også kaldes blodsten, kan være rød eller brun, sort, grå eller sølvgrå. Stenen, der opak, slibes normalt til stenperler eller cabochon, og ses typisk med et meget karakteristisk stålagtigt skær, når den er poleret. Stenen har en hårdhed på 5-6 og findes bl.a. i USA, Mexico, England og Brasilien.

Kubisk zirkonia

Kubisk zirkonia er den mest brugte diamantimitation på markedet, men den menneskeskabte sten har fysisk, kemisk og optisk ikke noget med ægte diamanter at gøre. Kubisk zirkonia (kubisk henviser til typen af krystalstruktur) er fremstillet af zirkoniumdioxid (ZrO2). Materialet er tungere end diamant og mere gennemsigtigt, men det reflekterer lys lidt ringere. Hvor en diamant reflekterer mest hvidt lys, har zirkoniaen en meget karakteristisk lysreflektion, der spiller i alle regnbuens farver. Kubisk zirkonia har en hårdhed på 8,5-9 og er meget holdbart. Stenen er som udgangspunkt hvid, men kubisk zirkonia kan laves i mange forskellige farver. Kubisk zirkonia er væsentlig billigere end de fleste ægte sten og bruges derfor i en stor del af den almindelige smykkeproduktion.

Lapis Lazuli

Lapis Lazuli er en sjælden bjergart, der primært består af lazurit ((Na,Ca)8AI6Si6O24(S,SO)4). Farven er dyb blå, men der kan være gullige indeslutninger af pyrit. Lapis Lazuli er opak og bruges i dag som smykkesten til cabochoner og stenperler, men materialet har en historie, der går tilbage til oldtiden. I middelalderen og frem dannede stenen grundlag for det kostbare pigment ultramarin, der ikke mindst blev brugt i religiøse malerier og altertavler. Lapis Lazuli udvindes især i Afghanistan, men findes også i mindre mængder flere andre steder i verden. Hårdheden er 5-5,5.

Malakit

Malakit er et grønt kobberholdigt mineral, der er en blanding af kobberkarbonat og kobberhydroxid (Cu2(OH)2CO3). Malakit er opakt og varierer i farven fra lys til mørk grøn, nogle gange med afvekslende lyse og mørke grønne bånd. Materialet findes flere steder i verden bl.a. i USA, Afrika, Israel og Europa. Malakit er med en hårdhed på 4 relativt blødt og slibes til smykkesten enten som kugler eller i cabochonform.

Onyx

Onyx er ligesom agat en variation af calcedonkvarts (SiO2). Onyx er translucent til opak. Mest kendt er den sorte udgave af onyx, men stenen findes også i hvide og stribede udgaver. Onyx, der har en hårdhed på 6,5-7, findes flere steder i Syd- og Nordamerika, Asien, Europa og Yemen.

Peridot

Peridot, som også er kendt som krysolit, er en transparent ædelsten, som består af silikatkrystal ((Mg,Fe)2SiO4). Peridot, som har været populært til smykker helt tilbage til faraoernes Ægypten, er lys grøn til olivengrøn i farven. Jo mere jern, der er i mineralet, desto dybere bliver den grønne farve. Peridot har en hårdhed på 6,5-7 og udvindes i dag enkelte steder i Østasien, Afghanistan og Pakistan.

Pyrit

Pyrit, som også kaldes svovlkis eller "narreguld", er jerndisulfid (FeS2), som er en sammensætning af jern og svovl med en krystalstruktur. Pyrit er typisk gyldent i farven og har glans som et metal. Hårdheden ligger på 6-6,5. Pyrit er almindeligt forekommende over hele verden, men store krystaller udvindes især i Peru, USA og Spanien.

Rosakvarts

Rosakvarts er en kvartsvariant (SiO2), hvis lyserøde farve skyldes indhold af små mængder jern, titanium eller mangan. Rosakvarts er transparent til translucent og har en hårdhed på 7. Det meste rosakvarts udvindes i Brasilien, men stenen findes også i Afrika, USA og Indien.

Syntetiske smykkesten

Syntetiske ædelsten er fysisk, kemisk og optisk identiske med de ægte sten. Det vil sige, at de stoffer, krystallerne består af, krystalstrukturen og den måde stenen bryder lyset på, er identisk med den ægte sten. Faktisk kræver det en ekspert at se forskel. Forskellen ligger i, at de syntetiske ædelsten er skabt i et laboratorium, mens de ægte er skabt af naturen og gravet op af jorden. Syntetiske sten vil typisk være stort set uden urenheder og fejl i strukturen, netop fordi de er laboratorieskabte. Samtidig er de kunstigt skabte sten væsentlig billigere. En syntetisk rubin, safir, smaragd eller akvamarin i høj kvalitet koster en brøkdel af en tilsvarende naturlig sten i en given størrelse.

Tigerøje

Tigerøje er en kvartssten (SiO2) med gule og brune bånd i en fiberagtig opbygning. Striberne opstår, når det oprindelige mineral (typisk blå asbest) langsomt erstattes af kisel. Tigerøje er opak med en silkeagtig glans og har en hårdhed på 6-7. Stenen findes flere steder i verden, men udvindes især i Sydafrika.

Topas 

Topas er i sin naturlige form farveløs og transparent, men forskellige typer sporstoffer kan gøre stenen lys blå, gylden eller rødbrun. Topas kan behandles med varme, hvilket fremkalder endnu flere farvevarianter. Mest populære er nok de blå varianter Sky Blue, Swiss Blue og London Blue, men topas fås også i hvid, gul, grøn, pink og forskellige røde nuancer. Topas er et siliciummineral (AI2SiO4(F,OH)2), der består af aluminium og fluor, og har en hårdhed på 8.