Naturmaterialer

Naturmaterialer er et bredt begreb, men man kan groft sagt sige, at begrebet dækker over materialer, som findes i naturen i færdig form som mineraler eller som en del af dyr eller planter. Bark, træ, horn, læder, perler, rav og sten er eksempler på naturmaterialer.

Naturmaterialer udmærker sig typisk ved fra naturens hånd at have karakteristiske former, overflader og farver, som vi mennesker finder tiltalende, så på den måde får man en del forærende. Ikke desto mindre kræver det normalt en del forarbejdning og forædling at løfte et naturmateriale op til at blive virkelig interessant som smykkemateriale. Udover at forme materialet vil jeg typisk også enten forgylde eller polere materialet. I nogle tilfælde kombinerer jeg det med f.eks. en smykke- eller ædelsten for at skabe en kontrast.

 

Jeg arbejder bl.a. med...

Bark

Jeg bruger typisk bark fra asketræ, fordi den har en spændende struktur, der dog kan variere meget. Træet kommer fra min egen brændestabel i sommerhuset. Brændestykker, hvor barken har det rigtige udseende, udvælges omhyggeligt, inden det yderste lag træ med bark hugges fra. Barkstykkerne renses og lægges til yderligere tørring, hvorefter overfladen forsegles med flere lag klar lak. Herefter kan barken tildannes til det enkelte smykke og forgyldes eller forsølves.

Kohorn

Kohorn fra indiske og afrikanske køer (Bos Indicus) er et spændende materiale, der bl.a. kan købes som plader. Materialet egner sig godt til bearbejdning og har et farvespil, der går fra hvid over gullig til brun.

Kul (grillkul)

Kul fra grillkul er måske ikke det medst indlysende smykkemateriale, da det er porøst og meget støvende. Men jeg har udviklet teknikker til at bearbejde materialet og stabilisere det, så det bliver vandafvisende og rimeligt robust. Smykker i grillkul kan ved første øjekast minde om smykker af lavasten, men kullet har en meget mere karakterfuld struktur og rustik overflade.

Lakridsrod

Lakridsrod er tørrede rødder fra planten Glat Lakrids, der både dyrkes og vokser vildt i bl.a. dele af Asien, Mellemøsten og Indien. Ekstrakt fra lakridsrod bruges til fremstilling af lakrids, urtete og andet. Lakridsrødder er ret hårde og har en flot struktureret overflade. Derfor bruger jeg dem til mine smykker, især armbånd, hvor de sættes sammen med kugler i smykkesten. I lighed med mine smykker af bark skal lakridsrodsstykkerne gennem flere processer og behandlinger inklusive forgyldning med bladguld eller palladium, før de kan bruges i de færdige smykker.

Nødder og nøddeskaller

Nøddeskaller er endnu et materiale, som man normalt ikke forbinder med smykker. Men jeg har fundet frem til enkelte typer nødder - bl.a. nogle specielle slags valnødder - som egner sig godt til bl.a. øreringe. Nødderne kan enten skæres på tværs, så man får glæde af den intrikate struktur inde i nødden, eller man kan bruge selve skallen, som jeg forgylder. Nødderne er svære at bearbejde, men skallerne er i øvrigt meget hårde og robuste.

Rensdyrhorn

Rensdyr, som er en del af hjortefamilien, har nogle meget karakteristiske gevirer.Hannerne bruger geviret til at imponere hunnerne med og til at slås med andre hanner i brunstperioden. Når den er overstået, smider hannerne deres gevir, hvorefter et nyt vokser ud til næste sæson. Rensdyrhorn er massivt, og materialet er tungt og tæt. Hornene egner sig godt til bearbejdning og kan pudses fint op.

Shou Sugi Ban (brændt træ)

Shou Sugi Ban er en århundrede gammel japansk teknik til at beskytte især cedertræ mod vejr og vind og nedbrydning, når det brugses som facadebeklædning. Træets overflade forkulles med ild og behandles derefter med olie. Alt efter hvor voldsomt træet flammebehandles, krakelerer overfladen mere eller mindre og skaber en fascinerende struktureret sort overflade. Shou Sugi Ban er de senere år begyndt at blive populær blandt arkitekter og designere til blandt andet husfacader og møbeldesign.

Jeg har måttet udvikle nogle specielle teknikker til Shou Sugi Ban på grund af de meget små formater, jeg arbejder med i brocher og øreringe, i forhold til størrelsen på en husfacade. Bl.a. bruger jeg hårdt træ som eg og doussie, der udvikler en interessant struktur i den meget lille skala. Derudover stabiliserer jeg det brændte træ med mange behandlinger med fortyndet lak for at gøre det tilstrækkelig robust til at kunne tåle daglig brug. Ikke desto mindre skal smykker fremstillet med Shou Sugi Ban-teknikken håndteres med lidt større forsigtighed end f.eks. smykker i metal eller kulfiber.

Træ

Træ har altid været et af menneskehedens mest anvendte materialer. Der vokser træer de fleste steder på kloden, og træ er let, stærkt og alt efter hårdhed nemt at forarbejde. Træ er nok ikke det første materiale, man tænker på, når man tænker smykker, men tætte, ædle træsorter som ibenholt, palisander, bocote og pink ivory egner sig med deres markante farver og tætte struktur fint til netop smykkefremstilling. Når jeg anvender træ, oliebehandler jeg det typisk og polerer det op til en silkeagtig glans.

Vandbøffelhorn

Den afrikanske vandbøffel (Syncerus caffer) er meget almindelig i store dele af Afrika. Dyrene kan blive op til 340 cm lange og veje op til ca. 900 kg. De store sorte horn har en tæt struktur, der egner sig fint til bearbejdning. Materialet kan ved polering blive meget blankt og flot.

Yakoksehorn

Yakokser er okser med meget lang sort eller brun pels, som lever i højlandet i Centralasien. Vilde yakokser bliver op til to meter høje og kan veje 1.000 kg, men tamme okser er dog noget mindre. Yakokser kan overleve i helt ned til minus 40 grader. De hårde levevilkår er medvirkende til, at oksernes store horn er ekstremt tætte og hårde og derfor også svære at bearbejde. Hornene er delvist hule, så de øreringe, jeg laver af dem, er formede som uregelmæssige ringe i forskellige størrelser. Jeg bruge horn fra domesticerede yakokser (Bos grunniens), som bruges i bl.a. Tibet og Nepal som ride- og trækdyr og til at forsyne beboerne med mælk.